Hvis Du vil videre i Tyskland så er valg af distributionsform en af de afgørende beslutninger. For mange produkter giver det sig selv om de skal sælges direkte eller via forhandlere, men for nogle produkter kan det være svært at afgøre, hvad der er det mest effektive. Nogle forhold der kan påvirke valget:
- Hvor mange kundeemner er der – 10 eller 500 ?
- Er det teknisk krævende salg – er der brug for tæt kontakt mellem producent og kunde ?
- Har vi tysktalende salgspersonale der kan begå sig i Tyskland ?
Hvis man sælger gennem forhandlere mister man en stor del af kontrollen over salgsprocessen, men får til gengæld lokale folk på jorden, der forstår kultur og branche.